1.-holdet lammetævet af Sjælsø 1
Egedal-Jyllinge 1 mod Sjælsø 1: ½ - 7½
Gevinst: Ingen
Remis: Erik
Tab: Søren, Kurt, Tommy, John, Kristian, Lars, Michael
Av - av - av. Så gik det galt - rigtig galt.
På de fleste brætter er der egentlig ikke meget at sige. Modstanderne
var bedre end os, meget bedre. Hos nogle gik det galt allerede i åbningen.
Andre syntes at komme OK fra start, men blev så stille og roligt trykket tilbage.
Mit parti var dog en undtagelse. Jeg spillede pænt og fik afværget min modstanders begyndende angreb, inden det blev rigtig farligt. Jeg fik afviklet til et klart fordelagtigt slutspil med en bonde i overskud. Jeg mente, at jeg var godt i gang med at realisere fordelen, da jeg vandt kvalitet for en bonde. Desværre overså jeg så lige, at mit tårn stod i slag, og flyttede en springer. Min modstander stirrede vantro på stillingen et øjeblik, så slog han tårnet. 0 - 1. Ak, ja. Nogle gange er det altså lige som om, at ens kærlighed til skakspillet ikke bliver
gengældt.
Heldigvis afværgede Erik den fuldbyrdede katastrofe. Erik leverede en solid indsats og holdt remis mod en modstander, der havde 437 ratingpoints
flere. Det var bare flot.
Men ellers var det her altså én af de matcher, som man bare gerne ser parkeret omgående i glemmebogen. Vi må op på hesten igen mod Helsingør i næste runde.
På 5. bræt holdt jeg balancen i et slutspil med springer mod sortfeltet løber, hvor jeg satte mine bønder på hvidt. Senest i 29. træk kunne jeg have gjort det lettere for mig selv ved at tage terræn med b7-b5. I 35. træk med kongen på d6 var Sb8 en ubegribelig fejl med 5 min. på uret, da
S havde Le5+ med springergevinst.
Faktisk kan man sige, at mit fejltræk var et tempo ringere end holdkaptajnens ;-)
Følg link til kamptabellen!